Erfaringen fra overfaldet på Danmark den 9. april 1940 og den efterfølgende tyske besættelse indtil 1945 var anledningen til, at tidligere medlemmer af modstandsbevægelsen oprettede de civile hjemmeværnsforeninger kort efter krigens afslutning.
Man havde på daværende tidspunkt stadig en mængde våben fra modstandskampens tid, og man ville undgå igen at blive gjort værgeløse.
Og der var netop tale om et hjemme -værn.
Alle våbenføre og kriminelt uplettede personer fra lokalområderne kunne optages i foreningerne.
Dette hjemmeværn havde sin styrke i sit lokalkendskab, sin hurtige mobilisering og sin beslutsomhed. Der var principielt ingen aldersgrænser. Ingen var for gammel, når evner og vilje var til stede.
Politisk besluttede man senere at gøre disse hjemmeværnsforeninger til legale militære enheder, og der opstod er bredt net af hjemmeværnskompagnier over hele landet.
En yderst vigtig del af hjemmeværnets daværende potentiale var 'hjemmeværnet på plads', en ordre som i en kritisk situation også kunne gives lokalt, hvis den siddende politiske magt vurderedes ude af stand til at varetage sine demokratiske opgaver og landets sikkerhed.
I adskillige år varetog hjemmeværnet sine opgaver som hjemme værn på trods af, at medlemmerne fra venstrefløjen måtte modtage megen latterliggørelse som 'søndagssoldater', 'røvere og soldater' osv.
Efter det nye forsvarsforlig eksisterer hjemme værnet ikke mere, men er blevet et hjemmeværn, hvor medlemmerne kan blive flyttet rundt i hele landet og tilmed til udlandet.
Den oprindelige hjemmeværnstanke er dermed afgået ved døden, og mange af os 'gamle' hjemmeværnsfolk er dels gjort overflødige, dels selv på vej ud af rækkerne. Men vi vil gerne vedligeholde vore relationer og mangeårige kammeratskab - også med de nuværende hjemmeværnsfolk - så derfor har vi sluttet ringen og igen oprettet
Hjemmeværnsforeningen af 2006 for Silkeborg og Omegn.