Denne tale skulle have været holdt af Erik Rytter ved mindesten i Hvidsten 29.august 2009
Arrangementet blev aflyst på grund af manglende tilslutning.Danmarkshistorien har en række datoer, som er af særlig betydning for os som folk og nation. Den ældst kendte er formentlig den 15. juni, valdemarsdag. Det var på denne dag i 1219, at Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himmelen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede med venderne og mod esterne i slaget ved Lyndanisse.
Siden kom der 1658, hvor vi tabte Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til svenskerne, og senere Københavns bombardement, en terrorbombning, som fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 5. september. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins Frederik ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien.
Så kom den 5. juni 1849, hvor vi fik vor første og mere eller mindre fortsat gældende grundlov, som indirekte medførte endnu en krig med Prøjsen, som vi reelt tabte d. 18. april 1864 med slaget ved Dybbøl.
Går vi nu lidt hurtigere frem når vi til den 9. april 1940, hvor vi blev overfaldet af Tyskland og senere den 29. august 1943, hvor den danske regering endelig opgav at forsøge videre samarbejde med besættelsesmagten, da tyskerne nu krævede dødsstraf over danske sabotører. Følgen blev tysk angreb på de resterende danske soldater og flåden, som om morgenen selv sænkede de fleste af sine egne skibe og dermed redede lidt af Danmarks ramponerede ære.
Danmark var nu for alvor i krig med Tyskland med den voksende danske modstandsbevægelse som kæmpende part.
Vi er her i dag for at erindre hinanden om de begivenheder, som herefter fulgte, og som kan knyttes til datoerne 11. marts 1944 og 29. juni 1944, der blev skelsættende for den danske modstandskamp mod den udefra kommende undertrykkende "isme", som dengang hed nazismen.
Den 11. marts 1944 anholdt gestapo nemlig alle modstandsfolkene her fra Hvidsten, deriblandt kroejer Marius Fiil, hans søn og svigersøn, som den 29. juni 1944 blev skudt af tyskerne. Begge hans døtre fik langvarige fængselsstraffe, men overlevede krigen. Hvidsten mistede på en gang 10 gode borgere, hvoraf 8 døde, hvilket selvsagt var en katastrofe af ufatteligt omfang.
Dette tyske overgreb blev et af startskuddene til folkestrejken fra den 30. juni til den 5. juli 1944, hvor ikke mindst arbejderne på B&W viste tyskerne, at grænsen var nået, og efter en del skyderier fra tysk side indså tyskerne, at den stramme kurs førte i en gal retning for dem selv.
Imidlertid fortsatte de tyske stramninger med andre midler, og den 19. september 1944 overfaldt tyskerne alle danske politistationer og deporterede de danske betjente til tysk fangenskab.
Herefter indtil 4. maj 1945 var Danmark stort set et lovløst land.
Vi er her som sagt i dag for at minde hinanden om disse datoer og især om de landsmænd, som da kampen mod den indtrængende fjendtlige -isme måtte kæmpes påtog sig opgaven og betalte med livet for den.
Vi skylder dem, at vi ikke selv viger tilbage, når der kaldes på os, og at vi ikke uden kamp lader os påtvinge nogen udefra kommende fjendtlig -isme. Æret været Hvidstenfolkenes minde.
Og nu har Svend Uth lovet at spille 'The last post' på sin trompet - til vor eftertanke