Redigeret af Knud Mortensen

Efter krigen 1940-45 blev der i 1946 oprettet et civilt Hjemmeværn af gamle modstandsfolk.
Bevæbningen var våben fra modstandsbevægelsen med en blanding af engelske, amerikanske og tyske våben. Uniformerne var gamle engelske, der blev farvet sorte og med en sort baret. Uniformen måtte man selv betale.

I 1947-48 blev regeringen urolig over udviklingen i det østlige Europa (læs bogen 'Påskekrisen 1948')og for de mange våben, der uden kontrol var spredt rundt i landet. I de store byer var der mange kompagnier med stærke relationer til kommunisterne i østeuropa, og i løbet af 1948 besluttede regeringen at oprette et Hjemmværn med tilknytning til hæren og få de mange våben under kontrol. Den 31. marts 1949 blev hjemmeværnsforeningerne nedlagt og den 1. april 1949 blev det nye hjemmeværn oprettet.

I HJVD Silkeborg blev kaptajn A.M.Jørgensen chef og den 1. april 1949 blev 2504 dannet. Den 1. april 1953 blev 2503 oprettet med Axel Møller som chef. Kompagniets grænse mod syd var Silkeborg Langsø, mod øst var det Gudenåen via Svostrup op til Allingå, mod nord Hinge sø og mod vest Bølling sø via Funderholme Funder å og til og med Lysbro.

Nabo mod syd var 2504, mod øst 2522 Hammel, mod nord Kjellerup og mod vest Bording.
2503 bestod af staben med Axel Møller som chef, Knud Appel som NK, Poul Christensen som KBM, Harry Hansen som våbenmester (med depot hjemme på loftet hvor nu Moselund Planteskole ligger), Skin Rasmussen og radio Joh. Thisted.

1. delings område var Alderslyst-Balle, 2. delings område Funder-Kragelund-Frederiksdal, 3. delings område Skægkær, Tandskov, Sinding, Sejling og 4. delings område Nisset, Serup, Grauballe og Gødvad.

Bevæbning var gevær 39/s 6,5 mm (svensk riffel med mauseragtig lås) og 9 mm Suomi maskinpistol. Uniformen var australsk og radio var SMH og SMJ, som kan ses i bygning 103 i Viborg.

Skydebaner var i Funder og i Tisdalen (nedlagt 1974), hvor der nu er dyrehave og en 300 meter bane i Addit (nedlagt omkring 1980). Der var skydning hver søndag med en deling ad gangen, og der var ligeledes gruppe og feltskydning i Boris to gange om året.

Der mødte 50-60 mand fra 2503 til hver skydning.

I 1953 blev det svenske 6,5 mm gevær ombyttet med det engelske 7,65 mm Enfield, M/53-17 og ligeledes blev maskinpistolen MP M/45E, Stengun, udskiftet med M/44/36 Husquarna. Vi fik ligeledes 2 stk. 40 mm morterer M 45E til hvert kompagni. Det var et let våben, som bestod af et 40-50 cm langt rør monteret på en støtteplade og i bunden forsynet med en slagstift, som betjentes med en vippearm og en snor.

På røret var der en 1/2 cm lang hvid stribe, som brugtes til at sigte med og en vinkelindstilling, der brugtes til at indstille skydeafstanden. Indstillet på 20 grader skød man længst, hvilket var nogle få hundrede meter, medens 75 grader gav en kort rækkevidde med en høj bane, så man kunne træffe ned bag forskansninger.
Der var forskellige granattyper til rådighed: brisant, røg, hvidt lys med faldskærm samt rødt og grønt lys. Granaten havde styrefinner bagest og en fænghætte og drivmiddel i bunden.

Der blev i de første år oprettet en kamppatrulje i 2503 under ledelse af Herman Riberholt. Det var en meget aktiv patrulje. Riberholt fik uddannelse i HJV og blev fast officer i HJV. Han kom tilbage til HJVD 25 som uddannelsesofficer i 70'erne.

Omkring 1954 påbegyndte uddannelsen af Ø-holdene. Det var de første år med befalingsmænd fra Jyske Ingeniør Regiment. Efterhånden blev disse Ø-hold meget dygtige, og de bestod år efter år af de samme folk. Vi havde mange broer og spange i området, Resenbro, spang over Alling å, vejbro og træbro ved Alling gård og spang over Bølling Sø, spang ved Harbovad, vejbro ved Funder st., vej-og jernbanebro i Lysbro og træbro over Lysbro å.

En gang om året blev 3-4 broer gjort klar til sprængning, dvs. at sprængbrøndene blev åbnet. Der var til alle objekter en sprængningsplan, som blev udleveret til og opbevaret af Ø-holds føreren. Denne plan indeholdt oplysning om brøndenes placering og hvor meget sprængstof, der skulle bruges. Så blev ringledningen gjort klar til at blive sænket ned og på ordre til sprængning tændte Ø-føreren.

De hold, hvis broer ikke blev åbnet, lavede ringledninger med detonerende tændsnor lagt ud i ministørrelse og sprængt.

I 1959 blev det af nogle folk fra 2503 besluttet at bygge en 'panservogn' til øvelse i panserbekæmpelse, for vi kunne jo ikke få en fra dragonerne, for der var kun en Energa-skytte i gruppen. Der blev så købt en gammel Ford, som blev skrællet så meget, at der kun var chassie og bund tilbage. Derefter gik man i gang med at bygge en 'panservogn' under Svend Thorsens kyndige ledelse.

Kanonen 'skød' med acetylengas lånt fra en fiskedam, og i tårnet var der også et MG 48. Panserminer lavedes af skiver af grantræ i passende størrelse og ellers brugte man godt med røg og kanonslag. Det kom der mange gode øvelser ud af.

Vognen endte sine dage med en frostsprængt motor på Ry hjemmeværnsgård.